Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skæver til Grealish, Lukaku og Messi: UEFA strammer FFP-regler

Af Emil Eire Frerk Olsen
13.08.2021 Kl. 07:58
UEFA vil foretage ændringer vedrørende Financial Fair Play-reglementet, som skal forhindre klubber i 'uhensigtsmæssigt' overforbrug.

Man har i sommerens transfervindue kunne mærke, at verdenspandemien er aftagende på det økonomiske plan, hvor astronomiske handler er indgået mellem nogle af verdens største klubber.

Jack Grealish er skiftet til City for £100 millioner, Lukaku til Chelsea for £97,5 millioner, mens Messi havnede i PSG med en ganske utrolig kontrakt.

Denne tendens har fået UEFA til at kigge på deres finansielle restriktioner for klubber i europæisk fodbold, lyder det fra Sky Sports.

Her fremgår det, at man i forbundet vil stramme op på reglerne, som man har været mere rundhåndet omkring under corona grundet den svære økonomiske situation.

Derudover har de fleste klubber været flade, hvorfor man slet ikke har haft mulighed for at forbruge i stor stil, men dette har nu ændret sig.

Sky Sports erfarer, at UEFA ønsker at sætte begrænsninger for lønbudgettet i hver klub, mens man vil indføre en såkaldt 'luksus-skat'.

Det betyder først og fremmest, at klubber i fremtiden vil have en specifik grænse for, hvor mange penge de må have ude at hænge i spillerlønninger.

La Liga har et lignende reglement, hvilket var årsagen til at netop Lionel Messi ikke kunne få lov at forlænge med Barcelona.

Derudover vil tiltaget forventeligt få konsekvenser for klubber som Chelsea, vis driftsmodel gør, at de har en af Europas længste lønningslister.

Også Manchester United er dårligt stillede i forhold til en eventuel vedtagelse, da klubben har mange højtlønnede spillere såsom Raphael Varane, Paul Pogba, David de Gea, Marcus Rashford – og, ja, sågar Phil Jones.

Dernæst vil Luksus-skatten fungere, som vi kender topskatten herhjemme, hvor en klub vil skulle af med ekstra procenter, hvis de køber for mere end en vis grænse.

UEFA kunne konkluderede, at europæiske klubber samlet har tabt indkomst i omegnen af 7,5 milliarder pund alene grundet verdenspandemien.

Annonce