Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadet Sánchez misser Manchester Uniteds kamp mod Juventus

Af Morten Bruun Jørgensen
22.10.2018 Kl. 13:45
José Mourinho bekræfter, at Alexis Sánchez er blevet skadet, og at han er ukampdygtig mod Juventus.

Alexis Sánchez var ikke med i mandagens træning hos Manchester United, og det er der nu kommet en forklaring på.

Den chilenske kantspiller, som ifølge the Times er ved at være utilfreds med tilværelsen i Manchester United, har pådraget sig en skade, og på et pressemøde mandag eftermiddag kunne José Mourinho bekræfte, at den tidligere Arsenal-stjerne ikke bliver klar til tirsdagens hjemmekamp i Champions League mod Juventus.

I weekenden, hvor Manchester United var på Stamford Bridge for at møde Chelsea, spillede Alexis Sánchez de sidste seks minutter af kampen.

Der er kampstart klokken 21.00 på Old Trafford tirsdag aften.

Annonce