Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadet igen: Bayern-spiller tvivlsom mod Liverpool

Af Pelle Rigtrup
16.02.2019 Kl. 07:22
Kingsley Coman pådrog sig i går en skade i ligakampen mod Augsburg, der muligvis kan holde ham ude af det første Champions League-opgør mod Liverpool.

Med to mål og en enkelt assist var Kingsley Coman kampens helt store oplevelse, da Bayern München i går besejrede Augsburg med 3-2, men desværre sluttede franskmandens aften på en kedelig måde, da han pådrog sig en skade i kampens sidste minut. 

Det vides endnu ikke, hvor slemt det står til med den lynhurtige offensivspiller, men Bayern-træner Niko Kovac krydser fingre for, at han bliver klar til midtugens brag mod Liverpool i Champions League: 

– Det ser ikke godt ud. Han vil blive undersøgt ordentligt i morgen (i dag, red.), hvorefter vi vil vide mere. Jeg håber, at han bliver klar til på tirsdag, fortalte Kovac efter kampen ifølge Goal.com

Det er ikke første gang i denne sæson, at 22-årige Coman bliver skadet. Tidligere på sæsonen måtte franskmanden således se til fra sidelinjen i tre måneder på grund af en ankelskade. 

Bayern München må i forvejen se bort fra Thomas Müller, Arjen Robben og Corentin Tolisso mod Liverpool. 

Annonce