Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadet Chelsea-duo i desperat forsøg på komme til VM

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2022 Kl. 16:21
Både Reece James og Wesley Fofana tager nu nye metoder i brug for at kunne nå at blive klar til VM i Qatar.

Hverken Reece James eller Wesley Fofana har spillet for Chelsea de seneste uger, og de to forsvarsspilleres deltagelse til VM hænger i en tynd tråd.

I et forsøg på at få dem gjort klar til slutrunden i Qatar rejser de i denne uge til Dubai for at optimere deres genoptræning i nogle af verdens bedste faciliteter.

Det skriver Chelsea på sin hjemmeside.

Reece James kæmper med en ledbåndsskade i sit ene knæ, og de første meldinger lød på, at han som minimum ville misse gruppespillet, men englænderen har ikke opgivet at blive tidligere klar.

Også Wesley Fofana døjer med en knæskade, og franskmanden håber også på at kunne nå at blive kampklar.

En person fra Chelseas lægestab vil tage med James og Fofana til Dubai.

Annonce