Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesopdatering: Arsenal-forsvarskæmpe skadet i Europa League

Af Anton Røjmer Dalsgaard
20.09.2019 Kl. 09:10
Arsenal cruisede til en 3-0-sejr over Eintracht Frankfurt, men det skete desværre for dem ikke uden problemer.

Sead Kolasinac, Arsenals forsvarskæmpe, blev i gårsdagens Europa League-kamp skadet, hvilket kan give London-holdet problemer i forsvaret, der i forvejen er svækket.

Foruden Kolasinac har også Rob Holding, Hector Bellerin og Kieran Tierney været skadede, men førstnævnte nærmer sig ifølge Emery sit comeback.

På en pressekonference efter Europa League-kampen gav Arsenal-bossen en opdatering.

– Rob Holding er tæt på os, og i morgen vil Kieran Tierney og Hector Bellerin spille for U-23-holdet, sagde Emery.

Den centrale forsvarsspiller rejste med Arsenal-holdet i deres 3-0-sejr over Frankurt i Tyskland i går.

Efter svingende præstationer i forsvaret forventes det, at Unai Emery vil kalde på Rob Holding til at spille i startelleveren.

På trods af skaderne sejrede Arsenal dog i en imponerende udebanekamp, der som bekendt endte hele 3-0 til The Gunners.

Arsenals næste kamp er på søndag kl. 17.30 mod Aston Villa på The Emirates.

Annonce