Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesnyt: Klopp tør ikke melde Salah kampklar

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.10.2019 Kl. 12:45
Jürgen Klopp ville ikke bekræfte, hvorvidt Mohamed Salah og Joel Matip bliver spilleklar mod Manchester United.

Mohamed Salah blev skadet i Liverpools seneste kamp mod Leicester, mens Joel Matip har været ude med en skade i en måneds tid.

I løbet af ugen har der været forlydender om, at duoen ville blive spilleklar til søndagens storkamp mod Manchester United, men det nægtede Jürgen Klopp at bekræfte til fredagens pressemøde.

Sky Sports skriver, at klubben venter på de sidste tests af begge spillere, inden man kort inden kampen giver enten rødt eller grønt lys.

Liverpool-træneren ville dog gerne afsløre, at Alisson burde kunne spille efter at være vendt tilbage til træning denne uge efter en langtidsskade.

– Alisson ser helt klar ud, mens Salah og Matip har trænet med to gange. Vi må se, hvordan de håndterer situationen, for vi har to træninger endnu, inden vi træffer en endelig beslutning.

 

Annonce