Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesboost: Tre City-spillere klarmeldt til Tottenham-brag

Af Emil Eire Frerk Olsen
16.04.2019 Kl. 14:54
City skal i denne uge møde Tottenham to gange på fire dage, hvilket tilsyneladende bliver med Sterling, Agüero og Fernandinho med ombord.

Manchester City møder Tottenham to gange på hjemmebane i perioden mellem onsdag og lørdag i denne uge, hvilket kommer til at have en afgørende betydning for The Citizens sæson.

Første opgør er nemlig i anden kamp af Champions League-kvartfinalerne, mens den næste er en usvigelig vigtig ligakamp – derfor er det også vigtigt for Pep Guardiola at have så mange spillere klar som muligt.

Derfor var det glædeligt for den lyseblå del af Manchester, da træner Guardiola i pressekonferencen fortalte, at den tvivlsomme trio bestående af Sterling, Agüero og Fernandinho har trænet med og forventes klar til begge opgør.

Bernardo Silva, som i forvejen var forudset til at blive klar, fik også endegyldigt meldt grønt lys til begge kampe.

Det eneste mindre bét var, at ukrainske Zinchenko ikke forventes at blive klar.

 

Annonce