Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex om Real Madrid-præsidents forslag: Hvorfor skulle et engelsk hold forlade Premier League?

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
13.12.2019 Kl. 17:21
Real Madrid-præsidenten Florentino Perez leder angiveligt an i forsøget på at kreere to verdensligaer med hver 20 hold – navngivet World Super League.

De to ligaer skal være en lukrativ konkurrence til FIFA’s planlagte udvidelse af verdensmesterskaberne for klubhold, som går fra en årlig turnering med syv klubber til en turnering, der bliver holdt hvert fjerde år med 24 hold repræsenteret.

Hvis en klub vælger at deltage i Florentino Perez’ Super League, vil de blive nødsaget til at forlade deres hjemlige ligaer og Champions League, og UEFA’s præsident Aleksander Ceferin har allerede kaldt forslaget for selvisk og egoistisk.

Sir Alex Ferguson, der vandt to Champions League-trofæer med United som manager, ligesom verdensmesterskaberne for klubhold i 2008, har sluttet sig til kritikerne af Super League-forslaget ved at fastslå, at Premier League er for lukrativ og succesfuld til, at de store klubber overhovedet vil overveje at forlade ligaen.

– Jeg har læst reporten, hvor World Super League for eliteklubberne i Europa bliver foreslået, hvilket skulle give bedre finanser for klubberne, sagde Ferguson ifølge ESPN.

– Det er uden tvivl pengerelateret, men det vil helt sikkert ikke være attraktivt for vores klubber i Premier League, som i øjeblikket er den bedste nationale liga i verdensfodbolden, og den er godt finansielt støttet af Sky, BT og nu Amazon.

– Jeg har svært ved at se, hvorfor et engelsk hold ville have brug for at forlade ligaen.

– Derudover er det enormt attraktivt for spillerne, trænerne og fansene at spille Champions League, da det stadig er den ultimative udfordring i klubfodbold.

– En masse klubber med stor historie kan blive tabt, hvis nogle vælger at forlade ligaen.

– Jeg tror meget stærkt på, at dette er en realistisk vurdering af værdien af nationale ligaer.

Liverpool skal forsøge at blive det kun andet engelske hold – efter United – til at vinde verdensmesterskaberne for klubhold, når de rejser til Qatar i næste uge. Den udvidede model af verdensmesterskaberne for klubhold bliver første gang afholdt i juni 2021 i Kina.

 

Annonce