Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Simeone bekræfter: Liverpool jagter kæmpe stjerne

Af Emil Plovgaard
10.06.2025 Kl. 20:09

Diego Simeone, cheftræner for Atlético Madrid, indrømmer, at Liverpool er med i ræset om Julian Álvarez denne sommer.

Det vil han dog ikke se negativt på.

I stedet er det noget, som klubben kan være stolt af, mener ‘Cholo’, som Simeone også kaldes.

The Reds har allerede hentet Jeremie Frimpong i Bayer Leverkusen for omtrent 260 millioner kroner, og derudover nærmer klubben sig en aftale med hans nu gamle holdkammerat Florian Wirtz, ligesom der også er rygter om, at Bournemouths Milos Kerkez kan tilslutte sig klubben.

Det stopper formentlig ikke dér for The Reds.

Darwin Núñez ventes at forlade klubben denne sommer, og det kan have den konsekvens, at Diogo Jota efterlades som klubbens eneste reelle angriber.

Álvarez har været sat i forbindelse med et skifte væk fra den spanske hovedstad i efterhånden nogen tid, og han har tidligere bevist sit værd i Premier League.

Nu har Simeone så bekræftet, at The Reds er ude efter den argentinske offensivstjerne.

– Alle klubber ønsker at hente Julian Álvarez.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Julian Álvarez forlader Manchester City.
Foto. IMAGO

– Det er logisk. Jeg kan ikke forestille mig det være på nogen anden måde. Naturligvis vil enhver topklub have ham; Barcelona, PSG, Arsenal, Liverpool … dem alle. Og for os Atlético-fans bør det være lig med stolthed. Hvorfor? Fordi han er vores. Og siden han er vores, er vi nødt til at beskytte ham. Vi er nødt til at være sikre på, at han er glad. Og hvordan vil han føle sig glad? Ved at vinde. Og for at komme dertil, er vi alle nødt til at give 110 procent. Ikke kun for hans skyld, men for vores alles.

– Han er 25 år, en ekstraordinær spiller; sulten, ydmyg, hårdt arbejdende, en målscorer og fuld af klasse, siger Simeone.

Álvarez scorede 20 mål for Manchester City i 67 kampe i Premier League.

Han har netop overstået sin bedste sæson nogensinde, hvor det blev til 29 mål i 54 kampe for Atlético.

Andetsteds forlyder det, at Manchester United er tæt på at hente verdens bedste angriber.

Seneste nyt

Annonce
Annonce