Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Silva: Alle spillerne skal signere kampbolden

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
21.09.2019 Kl. 17:25
Bernardo Silva var glad for at score sit første hattrick i karrieren, da Manchester City ydmygede Watford med 8-0.

Det er kutyme, at en hattrickhelt får kampbolden med hjem efter kampen, og Bernardo Silva har plads i Portugal til at gemme bolden et specielt sted.

Den 25-årige portugiser var forrygende i 8-0-sejren, som var Manchester Citys største sejr i Premier League nogensinde, skriver Manchester Citys officielle hjemmeside.

Manchester City var allerede foran med 5-0 efter 18 minutter, og Bernardo Silva kaldte efter kampen deres start for utrolig.

– Jeg får alle spillerne til at signere min bold, og så vil jeg tage den med hjem til Portugal og gemme den et specielt sted, sagde Bernardo Silva efter kampen.

– Vi var utrolige de første 30 minutter, scorede mange mål og havde kontrol. Efter nederlaget til Norwich, var det godt at give fansene dette resultat og denne præstation.

– Vi forsøgte at blive ved i anden halvleg. Vi ville ikke have dem til at skade os eller score mod os.

– Fodbold er et svært spil – Jeg vandt 8-0 i dag, men jeg har tit tabt med fire eller fem mål. Du skal bare klø på, så jeg ønskede Watford-spillerne held og lykke.

– Det var en god præstation, 8-0 siger det hele. Det er godt at få de tre point efter nederlaget til Norwich, og jeg er meget glad for mit første hattrick i karrieren. Min første kampbold derhjemme.

Foruden Bernardo Silva scorede David Silva, Sergio Agüero, Riyad Mahrez, Otamendi og Kevin de Bruyne for mestrene, der sendte et stærkt signal til Liverpool og resten af Premier League-toppen.

 

Annonce