Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sigurdsson skal scannes efter skade mod Chelsea

Af Morten Bruun Jørgensen
12.11.2018 Kl. 13:20
En scanning skal vise omfanget af den skade, som Gylfi Sigurdsson søndag pådrog sig mod Chelsea.

Det så ikke godt ud, da Jorginho fældede Gylfi Sigurdsson. Islændingen havde tydeligvis meget ondt, og han måtte opgive at spillere videre.

Efterfølgende er han ifølge Sky Sports blevet set forlade Stamford Bridge iført en støvle, der skal beskytte anklen. Everton vil i løbet af i dag have ham til scanning, hvor det skal undersøges, hvor slemt han er kommet til skade.

Først når der er kommet svar på scanningen vil det blive besluttet, om Everton-spilleren kan deltage i torsdagens landskamp mellem Belgien og Island, der skal spilles i Bruxelles. Efterfølgende venter en venskabskamp mod Qatar i næste uge.

Everton vil håbe, at der ikke er tale om en slem skade til den offensive midtbanespiller, som har scoret seks mål i 13 kampe denne sæson.

Annonce