Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Siewert er begyndt at kigge på nye spillere

Af Mads Bye Marboe
18.04.2019 Kl. 14:05
Jan Siewert har allerede en god fornemmelse af, hvem han vil forsøge at hente til Huddersfield til sommer.

Huddersfield er allerede rykket ud af Premier League, men mangler fortsat fire kampe mod Watford, Liverpool, Manchester United og Southampton, inden det efter sommerferien igen står på Championship-fodbold.

Jan Siewert, der afløste David Wagner som manager for klubben tilbage i januar, er dog allerede begyndt at kigge på nye spillere til holdet, forklarer han på torsdagens pressemøde.

– Alle er fokuserede på, hvad vi kan udrette, og vi er nødt til at kigge på nye spillere til næste sæson. Jeg har allerede kigget på spillere, jeg gerne vil købe.

– Jeg har truffet beslutninger omkring nogle spillere, og jeg lærer stadig. Vi har stadig kampe tilbage. I hver eneste kamp kan man imponere manageren, så jeg holder stadig øje. Det er vigtigt.

Huddersfield har fået blot 14 point i 34 kampe i sæsonen indtil videre.

Annonce