Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sheffield United straffede tam Arsenal-præstation

Af Rasmus Bendrup
21.10.2019 Kl. 21:00
Sheffield United vandt hjemme med 1-0 over Arsenal, som leverede en særdeles undervældende præstation.

Arsenal kunne drage nytte af rivalerne fra Liverpool og Manchester Uniteds uafgjorte resultat, ligesom Tottenham desuden smed point i Premier Leagues niende runde, men dette forsømte The Gunners.

Holdet var ubesejret i september måned, og havde inden aftenens kamp kun tabt til Liverpool i Premier League-sammenhæng, så holdet havde gode forudsætninger forud for kampen mod nyoprykkede Sheffield United.

Arsenal havde kampens første store chance, da nyindkøbte Nicolas Pépe blev spillet fri foran mål, men ivorianeren forsømte at score med sit venstreben, hvilket skulle vise sig at blive dyrt.

Efter 30 minutter scorede Lys Mousset nemlig kampens enlige scoring, da han udnyttede Arsenals dårlige forsvarsspil og bragte Sheffield United foran med 1-0.

Efter en hjørnesparkssituation hvor Arsenals forsvar gav slip og undlod at tage kampen op i luften blev Mousset spillet helt blank foran mål, hvorfra han ikke kunne brænde, da han stod helt umarkeret.

Efterfølgende var Arsenal primært farlige på langskud, og særligt Granit Xhaka havde et flot forsøg fra distancen, men bolden kom aldrig i kassen, hvilket efterlader The Gunners på Premier Leagues femteplads med 15 point efter ni kampe.

Sheffield United er på overraskende vis kravlet op på ligaens niendeplads med 12 point i ni kampe.

 

Annonce