Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer sviner Newcastle: Det er rent kaos

Af Jeppe Augustsen
24.06.2019 Kl. 10:06
Alan Shearer har ikke med tilovers for ledelsen i Newcastle og beskriver den nuværende situation som pinlig og et rent kaos.

Det er efterhånden et par uger siden, at det blev bekræftet, at Mike Ashley skulle være gået med til at sælge Newcastle.

Siden da har man ikke hørt meget til salget, og Rafael Benitez' kontrakt er fortsat uvis.

Spanierens kontrakt udløber i slutningen af denne måned, og det vides endnu ikke, hvad fremtiden bringer for The Magpies. Det har fået Alan Shearer til tasterne.

– Det ligner et komplet kaos, og manglen på kommunikation fra klubben er ufattelig pinligt. Deres manager, som er i ren verdensklasse, kan gå for ingenting om et par uger, skriver Shearer ifølge Chronicle.

– Vi har hørt to ting denne sommer: "Vi hæver sæsonbilletterne med fem procent" og "Det her er vores nye hjemmebanesæt". Hvorfor er der ingen, der kan komme ud og fortælle om Benitez' situation? Hvor er respekten for de mange tusinde fans?

– Oplys fansene om deres managers fremtid fremfor billetpriserne og den nye trøje, lyder det fra Shearer.

Annonce