Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shearer: Kane vil "udslette" min målrekord med City-skifte

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
22.06.2021 Kl. 09:48
Alan Shearer tror ikke på, at hans målrekord kommer til at stå, hvis Harry Kane ender med at skifte til Manchester City.

Harry Kane er i skrivende stund 94 Premier League-mål fra Alan Shearers målrekord på 260 scoringer i den bedste engelske fodboldrække, men skulle Tottenham-anføreren fuldføre et skifte til Manchester City denne sommer, frygter Newcastle-legenden for sin titel.

Shearer er faktisk overbevist om, at Kane lynhurtigt skyder sig til tops på all time-topscorerlisten, skulle han ende på Pep Guardiolas mandskab.

– Jeg sveder ikke over det endnu, men han slår mig nok. Jeg har haft den rekord i nogle og tyve år, og den vil forsvinde før eller siden. Når det sker, må det gerne være til ham, for han er en god fyr, siger Shearer til UMM.

– Men jeg tror, han udsletter min rekord, hvis han skifter til Manchester City. Jeg giver det tre eller fire sæsoner så.

Ifølge Fabrizio Romano og The Guardian har The Cityzens budt mindst £100 millioner og tilbudt Tottenham at inkludere en lang række stjerner i handlen for den engelske landsholdsangriber, men som udgangspunkt holder Spurs fast i, at Kane ikke er til salg.

 

Annonce