Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaw undrer sig: Arsenal er ikke gode - men de kritiseres ikke

Af Morten Bruun Jørgensen
16.02.2020 Kl. 08:43
Luke Shaw kan ikke helt forstå, hvorfor Manchester United udsættes for langt mere kritik end Arsenal.

Manchester United har 35 point.

Arsenal har 31 point.

Alligevel er det Manchester United, der får mest kritik i medierne, mener Luke Shaw. Den engelske venstre back undrer sig over, at Arsenal stort set ikke er udsat for negativitet, selvom klubben ligesom Manchester United historisk er en stor klub.

– Ingen mangel på respekt over for Arsenal, der er en fantastisk klub, men de har ikke just gang i en god sæson, og de nævnes stort set ikke. Det er ret sjovt, at hvis det er United, kritiserer alle, men Arsenal bliver ikke nævnt, fortæller Manchester United-spilleren til the Mirror.

Han indrømmer dog også, at spillerne i Manchester United udmærket er klar over, at præstationerne ikke har været gode nok.

– Hør, vi ved, når vi ikke har været gode nok, og i perioder har vi ikke været det. Vi ved alle, hvorfor vi er her, siger Luke Shaw.

Manchester United spiller mandag aften på udebane mod Chelsea, mens Arsenal i eftermiddag møder Newcastle på eget græs.

Annonce