Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaw er usikker på Manchester United-kontraktforlængelse

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
10.09.2018 Kl. 08:35
Luke Shaw lader Manchester United vente, da den 23-årige back ikke har travlt med at forlænge sin kontrakt med klubben.

Bedst som Luke Shaw igen begynder at vise det høje niveau, man huskede ham for inden skiftet til Manchester United fra Southampton, er hans kontrakt med The Red Devils ved at udløbe.

Efter denne sæson står Shaw uden kontrakt og kan skifte på en fri transfer, men Manchester United skulle angiveligt være ivrige efter at forlænge med venstrebacken, der blev kåret som klubbens bedste spiller i august.

Det skriver The Sun.

Shaw er startet som lyn og torden denne sæson, men har tidligere været frosset ude af truppen af José Mourinho. Derfor har den engelske back ikke travlt med at forlænge med klubben, da han frygter, at han atter kan risikere at miste sin startplads.

Derfor foretrækker Shaw at se tiden an, selvom Manchester United skulle vifte med en markant større løncheck på £130.000 ugentligt. 

I første omgang bliver det spændende at se, hvornår vi får Shaw at se i aktion igen efter weekendens sammenstød med Dani Carvajal, hvilket resulterede i en slem hovedskade til englænderen. 

Annonce