Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Shaun Wright-Phillips' 16-årige søn træner med Citys førstehold

Af Mads Bye Marboe
19.09.2018 Kl. 15:00
D'Margio Wright-Phillips, der er søn af den tidligere Manchester City-spiller, Shaun Wright-Phillips, træner med klubbens førstehold forud på onsdagens Champions League-opgør mod Lyon.

D'Margio Wright-Phillips har trænet med Manchester Citys førstehold forud for klubbens møde med Lyon i Champions League onsdag aften.

D'Margio er søn af Shaun Wright-Phillips, der spillede for Manchester City fra 1999 til 2005 og igen fra 2008 til 2011, og han fik ligesom en anden akademispiller, Fisayo Dele-Bashiru, lov til at træne med Pep Guardiolas mandskab inden opgøret mod franskmændene.

D'Margio Wright-Phillips er 16 år gammel og spiller normalvis for klubbens U/18-mandskab. Han har i denne sæson scoret en enkelt gang og lavet seks assists i fem kampe.

Han har desuden optrådt for både det engelske U/16- og U/17-landshold, og han er kantspiller ligesom sin far.

Tidligere på året udtalte han til klubbens hjemmeside, at han ønsker at bære nummer 24 i Manchester City, som Shaun Wright-Phillips også gjorde det.

Annonce