Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sevilla dropper dyre Morata - Atlético Madrid ny favorit

Af Morten Bruun Jørgensen
14.01.2019 Kl. 16:06
Sevilla er ikke længere en mulighed for Àlvaro Morata, men det er en anden spansk storklub derimod. Først skal Chelsea dog have fundet en afløser.

Àlvaro Morata er meget opsat på at forlade Chelsea, og ifølge Goal har den spanske angriber tilbragt weekenden i Madrid med et formål om at få et klubskifte i stand. Det bliver dog ikke til Sevilla.

Klubbens sportsdirektør kunne ellers fortælle på et pressemøde, at begge parter havde været interesseret i at lave en aftale, men det ville blive for dyrt at få fingrene i Àlvaro Morata.

– Sevilla er et beundringsværdigt hold for enhver fodboldspiller, og Morata ønskede at komme hertil, men da vi begyndte at snakke om omkostningerne, indså vi, at det var umuligt, sagde Joaquin Caparros ifølge Goal.

Tidligere i dag har Sevilla præsenteret den spanske angriber, Munir El Haddadi, som er blevet hentet i Barcelona, hvor han var reserve for Luis Suarez. Han må ses som Sevillas alternativ til Àlvaro Morata.

Med Sevilla ude af billedet må Àlvaro Morata i stedet håbe på, at Atlético Madrid fastholder den store interesse lidt endnu, da et skifte i dette transfervindue afhænger af, at Chelsea får hentet en erstatning for den tidligere Real Madrid- og Juventus-spiller.

Annonce