Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serbisk heksekedel pillede glansen af Liverpool

Af Kalle Thue Gregersen
06.11.2018 Kl. 19:49
Liverpool tabte her til aften 2-0 ude til Røde Stjerne Beograd, som åbner gruppen helt op.

En sejr til Liverpool i aftenens opgør mod Røde Stjerne Beograd ville sende det engelske mandskab godt på vej mod play off-runderne, men det skulle ikke blive lige så let som i første opgør på Anfield, hvor Liverpool vandt med 4-0. 

De første 30 minutter blev dog forfærdelige for Liverpool. Efter 22 minutter bragte hjemmeholdet sig nemlig foran på et hjørnespark, da Pavkov steg højest til vejrs. 

Selvsamme Pavkov var på pletten seks minutter senere. Den store angriber vendte rundt på Liverpool-forsvaret og kanonerede bolden i kassen fra lang afstand.

Et skuffet Liverpool-mandskab kunne derfor gå til pause og være bagud 2-0. 

Liverpool sad generelt på hele kampen i forhold til chancer og boldbesiddelse, men det var et uskarpt Liverpool-hold, som Jürgen Klopp havde sat på banen i Beograd. 

The Reds topper stadig deres Champions League-gruppe efter deres nederlag til Røde Stjerne Beograd, men vinderen af opgøret mellem Napoli og PSG overhaler Liverpool senere på aftenen, hvorfor Klopp og co. skal håbe på et remis mellem de to mandskaber. 

Annonce