Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sepp Blatter indrømmer Qatar-fejl: "En elendig beslutning"

Af Emil Plovgaard
08.11.2022 Kl. 12:49
Den tidligere FIFA-præsident Sepp Blatter indrømmer nu den store fejl.

Sepp Blatter var FIFA-præsident, da Qatar i 2010 blev tildelt værtsrollen som slutrundeafvikler i 2022.

Nu fortæller han i et interview med den schweiziske avis Tages Anzeiger, at "det var en fejl at give VM til Qatar, og at beslutningen var elendig".

– Det er for lille et land. Fodbold og VM er for stort til det, lyder det fra Blatter om Qatars VM-værtsrolle. Det er det første land i Mellemøsten, der afholder verdensmesterskaberne i fodbold.

Han fortæller også, at FIFA i 2012 ændrede kriterierne, så det ikke fremover ville være muligt for et land, der bryder menneskerettighederne at være vært for VM.

– Siden da er sociale vilkår og menneskerettigheder også blevet taget med i ligningen, siger Blatter videre.

Beslutningen om at afholde VM i Qatar er mødt med massiv kritik som følge af beskyldninger om korruption og manglende menneskerettigheder.

Blatter ser VM-slutrunden fra sit hjem i Zürich, fortæller han desuden til avisen.

Annonce