Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationelt bud undervejs: Han vil af med Glazer

Af Emil Plovgaard
09.08.2022 Kl. 20:28
Glazer-familiens tid er ovre, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet.

Mange Manchester United-tilhængere deltog i en protest mod klubbens nuværende ejerskab, særligt Glazer-familien, inden klubbens hjemmekamp mod Brighton i lørdags.

Til kampen mod Liverpool 22. august på Old Trafford, er der ligeledes varslet en protest, hvor tilhængere vil vise deres utilfredshed, ved at forlade stadion – eller slet ikke dukke op.

Nu er der dog imidlertid godt nyt til dem, der ønsker Glazer-familien ud af klubben.

Ifølge Michael Knighton, der er bestyrelsesmedlem i klubben, arbejder han nemlig på at få Glazer-familien ud af klubben med et købstilbud.

– Vi er en klub i krise. Vi har nogle ejere, som ved meget lidt om fodbold. Alle ved, at vi har brug for nye ejere. Det er mit mål. 

– Jeg gør gode fremskridt, og jeg fortsætter med at tale til folk. Jeg har nogle gode løfter med en god økonomi. Vi arbejder på et købstilbud.

– Det er et internt bud, så klubben er officielt set ikke til salg, men min intention er at præsentere disse ejere med et ordentligt tilbud. Det er tid til at gå, for jeres tid er ovre. Fans verden over har fået nok af dette regime, siger Knighton i et interview med fankanalen Man Utd The Religion.

Michael Knighton blev en del af bestyrelsen hos Manchester United i 1989, og her har han siddet siden da, og han har tidligere forsøgt at købe klubben. Nu vil han tilsyneladende gøre endnu et forsøg.

Annonce