Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sene afgange: Fire Arsenal-spillere kan forlade klubben før mandagens deadline

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
29.01.2021 Kl. 14:43
Football London skriver, at fire førsteholdsspillere kan have kurs mod udgangen før transferdeadlinen på mandag.

Arsenal har tilføjet Martin Ødegaard til truppen og taget afsked med Sokratis og Mesut Özil i dette transfervindue. Duoen kan dog meget vel nå at få følgeskab af yderligere fire andre tidligere holdkammerater, som kan forlade The Emirates før mandagens deadline.

Ifølge Chris Wheatley fra Football London er Ainsley Maitland-Niles nemlig i forhandlinger med både West Brom og Southampton om en halvårlig lejeaftale. Maitland-Niles håber på, at mere spilletid under et lejeophold vil sætte ham i betragtning til Gareth Southgates EM-trup til sommer.

Derudover kan talenterne Reiss Nelson og Joe Willock også ende med at forlade Arsenal på midlertidige aftaler. Klubben og Mikel Arteta skulle have givet grønt lys til at lade de unge talenter udleje, så de kan få mere førsteholdsfodbold.

Sidst, men ikke mindst er der også Shkodran Mustafi, hvis fremtid skal falde på plads. Tyskeren har kontraktudløb om et halvt år, men der er forlydender om, at han lige nu er godt i gang med at få sin kontrakt ophævet før tid på samme måde, som Sokratis fik sin.

 

Annonce