Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selvsikker Sissoko: Spurs kan sagtens vinde Premier League i år

Af Emil Eire Frerk Olsen
09.02.2019 Kl. 11:40
Titelkapløbet har i år primært fokuseret på to heste. Det mener Moussa Sissoko er helt forkert at antage.

Det har ikke altid været kønt eller overbevisende, men ikke desto mindre har Tottenham fået spillet sig helt op i toppen, hvor de nu blot ligger fem point bag Liverpool og Man City.

Alligevel virker det ikke som om, at særlig mange har taget Spurs seriøse som reelle titelaspiranter, men det mener midtbane-dynamoen Moussa Sissoko altså er en stor fejl og understreger samtidig, at det beskedne fokus blot er til deres egen fordel.

– Vi kan se, at vi ikke er særlig langt fra at vinde, starter den 29-årige franskmand.

– Hvis folk helst vil snakke om Manchester City og Liverpool, så er det bare bedre for os. Det foretrækker jeg personligt selv, fordi det betyder, at vi bare kan gøre vores arbejde.

– Vi vil kæmpe til det sidste og alt kan ske – og ja, jeg tror på, at vi kan vinde ligaen, erfarer Sissoko selvsikkert og underbygger:

– Der er 13 kampe tilbage, så der er ligeledes også en masse point. Hver kamp vil være kæmpestor, og forhåbentlig kan vi vinde alle sammen.

Spurs ligger på trejdepladsen med 57 point. Liverpool og City er i top med 62, mens Liverpool og Spurs har en kamp i hånden.

Annonce