Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Selv træningen er amputeret: Liverpool kan ikke træne ordentligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
03.12.2020 Kl. 14:12
Georginio Wijnaldum fortæller, at The Reds ikke er i stand til at træne fuldt ud på grund af skadessituationen.

Spil 90 minutter, hvil dig, træn en smule, hvil dig, spil en ny kamp og gentag så processen. Det er sådan cirka virkeligheden for Liverpool-truppen lige nu, afslører Gini Wijnaldum, som fortæller, at selv holdets træning er påvirket af kampprogrammet og skadessituationen.

– Lige nu er det næsten bare at spille kampe for derefter at hvile sig. Der er ikke for alvor tid til træning, for der er ikke for alvor tid til det, fortæller Wijnaldum i et interview med Liverpool Echo.

Selv er han lykkelig for, at han hidtil har holdt sig skadesfri, men han ser ikke optimistisk på muligheden for at fortsætte sådan.

– Jeg kan ikke tillade mig at brokke mig, for jeg har været velsignet med ikke at have været skadesramt i perioden. Jeg håber, det fortsætter sådan, men det kommer til at være besværligt, siger hollænderen.

 

Annonce