Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seks nye signings: Disse positioner vil Solskjær styrke

Af Jeppe Augustsen
23.01.2020 Kl. 19:06
Ole Gunnar Solskjær vil have seks nye signings, hvis Manchester United skal kæmpe med i toppen af engelsk og europæisk fodbold igen.

I sommer blev det til tre nye signings; Daniel James, Aaron Wan-Bissaka og Harry Maguire, men Ole Gunnar Solskjær er langt fra færdig.

Nordmanden mener, at han skal styrke seks positioner, før han har sin trup helt klar til at kæmpe med i toppen. Det skriver The Times.

I defensiven vil hente en ny back, som formentlig er en venstreback, da han i sommer hentede Aaron Wan-Bissaka til klubben.

På midtbanen ønsker han to centrale midtbanespillere, som både kan agere i det defensive og offensive spil. Derudover har han en 10'er som en prioritet, hvor han efter sigende har James Maddison øverst på ønskelisten.

Efter salget af Romelu Lukaku skal offensiven også styrkes, hvor han har udset sig en offensiv kantspiller samt en topangriber. 

The Times melder også, at Ole Gunnar Solskjær er blevet meddelt, at der er midler til at styrke mandskabet. 

Annonce