Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Seedningslag til VM: Danmark ender i tredje seedningslag

Af Marcus Sørensen
16.11.2017 Kl. 10:29
Der var ikke held i sprøjten for danskerne, da Winston Reid og New Zealand i nat missede kvalifikation til VM. Dermed tager Peru Danmarks plads i andet seedningslag.

Danmark spillede sig på flotteste vis videre til VM i Rusland i tirsdags med en 1-5 sejr i Irland.

Efterfølgende var der glade dage hos danskerne, der ikke tænkte meget på mulige modstandere til slutrunden.

Sidste brik i VM-puslespillet manglede at falde på plads før Perus afgørende kamp mod New Zealand i nat.

Her skulle New Zealand vinde, hvis Danmark skulle i andet seedningslag. Ellers tog Peru den plads og skubber Danmark ned i tredje seedningslag.

Med Perus 2-0 sejr i nat, er det sidstnævnte en realitet. Dermed kan der vente ekstremt svære modstandere for Danmark, idet lande som Spanien, England og Uruguay er i andet seedningslag og derfor kan trækkes sammen med eksempelvis Brasilien eller Tyskland.

Nedenfor følger et overblik over de fire seedningslag, som de ender med at se ud.

Pot 1: Rusland (vært), Tyskland, Brasilien, Portugal, Argentina, Belgien, Polen, Frankrig
Pot 2: Spanien, Peru, Schweiz, England, Colombia, Mexico, Uruguay, Kroatien
Pot 3: Danmark, Island, Costa Rica, Sverige, Tunesien, Egypten, Senegal, Iran
Pot 4: Serbien, Nigeria, Australia, Japan, Marokko, Panama, Sydkorea, Saudi Arabien

Lodtrækningen finder sted i Moskva den 1. december.

Hvordan håber du, Danmarks gruppe kommer til at se ud?

Annonce