Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Se videoen: Her ankommer Erik ten Hag til United-kamp

Af Emil Plovgaard
22.05.2022 Kl. 14:40
Erik ten Hag ser sit kommende United-mandskab i direkte aktion søndag eftermiddag.

Hollandske Erik ten Hag overtager tøjlerne hos Manchester United, når juni bliver til juli.

Alligevel er han denne søndag at finde på Selhurst Park i London-forstaden Croydon, hvor Crystal Palace hører hjemme.

Hans kommende arbejdsgiver, Manchester United, har sidste kamp i dag, og han vil ifølge flere engelske medier være at finde på et par rækker bag klubbens nuværende manager, Ralf Rangnick.

Efter sigende har Erik ten Hag ikke haft nogen indflydelse på trupudvælgelsen til søndagens kamp, ligesom Rangnick inden kampen fortalte, at han ikke vidste, om ten Hag ville overvære kampen. Men det tyder meget på.

Artiklen fortsætter efter videoen…

Se videoen: Her ankommer Erik ten Hag til Selhurst Park

 

 

Uanset udfaldet af kampen, kan Manchester United ikke ændre på, at det er klubbens dårligste Premier League-sæson nogensinde.

Maksimalt kan De Røde Djævle ende med 61 point, som altså vil være lavere end det hidtil dårligste resultat, som lyder på 64, og som blev sat i 2013/14-sæsonen.

I værste fald kan Manchester United på denne sidste spilledag blive overhalet af West Ham, og så må klubben i næste sæson nøjes med Conference League-fodbold, som vil være et stort hug i klubbens selvforståelse.

Annonce