Se målet: Salah troede ikke selv på scoring
Mohamed Salah blev igen kampafgørende for Liverpool.
Den egyptiske stjernespiller nettede to gange for The Reds i 3-0-sejren over Brentford. Diogo Jota scorede det tredje.
Mohamed Salah gjorde det til 1-0 i første halvleg, og i anden halvleg blev det også 2-0, hvor stjernespilleren ikke brød ud i jubel, da han headede bolden i mål.
Kostas Tsimikas kastede sig bravt efter bolden, der havde kurs mod baglinjen, og Brentford-spillerne så ud til at være sikre på, at bolden havde været ude.
Det betød også, at Mohamed Salah ikke havde den store tro på målet, men dommerens fløjte forblev tavs, og TV-billederne viste efterfølgende, at hele bolden ikke havde sluppet linjen, inden Kostas Tsimikas ramte bolden.
Se målet øverst i artiklen.
Se også vores karakterbog af kampen her.