Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scott McTominay i chokskifte?

Af Emil Plovgaard
30.04.2025 Kl. 11:14

Scott McTominay har været i storslået form for Napoli i Serie A i sin debutsæson.

I sommer skiftede han til klubben fra Campagna for 226 millioner kroner fra Manchester United.

Den skotske landsholdsspiller har scoret 11 gange i ligaen hidindtil, og i den kræsne italienske presse er man faldet pladask for skotten.

Efter søndagens to mål mod Torino blev Scott McTominay kaldt for et geni. Det var mål, der hjalp Il Partenopei med at udnytte, at Inter inden da overraskende nok havde tabt til AS Roma.

Klubben presser hårdt på for at vinde Scudettoen for anden gang på tre år.

Den 54-årige træner fra Napoliområdet, Carmine Gautieri, der i øjeblikket er uden klub, tror på, at Scott McTominay inden længe foretager et chokskifte.

– Han var et fremragende køb.

– Vi taler om en komplet spiller. Han har fart, han passer godt ind, han ved, hvordan man afslutter og scorer med hovedet.

– Jeg må indrømme, at jeg ikke havde forventet det, så tillykke til, hvem end der bragte ham til Napoli.

– En profil som nemt kunne spille på hold som Real Madrid og Manchester City.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Scott McTominay kan lande et chokskifte.
Foto: CARLO HERMANN / AFP

– I øjeblikket er han iblandt de stærkeste midtbanespillere i hele Europa, siger Gautieri et interview med Radio Capri.

Gautieri har selv en fortid som midtbanespiller hos Napoli, så han er om nogen den helt rette til at udtale sig.

At Scott McTominay skulle skifte til Manchester City efter 22 år hos ærkerivalerne er der nok en forsvindende lille sandsynlighed for, men der kan ikke være tvivl om, at skotten er eftertragtet efter en fornem sæson i Serie A.

Antonio Conte og Napoli er i toppen af Serie A, hvor der er tre point ned til Inter med fire kampe igen, hvor McTominays hold skal møde Lecce, Genoa, Parma og Cagliari.

Du finder de seneste transferrygter her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce