Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Scholes: United bør købe fransk landsholdsspiller

Af Emil Plovgaard
30.10.2020 Kl. 19:12
Paul Scholes appellerer til, at Manchester United køber den 22-årige Leipzig-forsvarer.
Manchester United kædes konstant sammen med Dayot Upamecano, og Leipzig-spilleren sendes nu også til Old Trafford af klublegenden, Paul Scholes.
 
Således mener Scholes, at De Røde Djævle mangler en midtstopper, hvis rigets tilstand skal forbedres. Han opfordrer Solskjær og Woodward til at hente den franske landsholdsspiller.
 
– Det er denne type forsvarsspiller, som United har brug for. Han er meget anderledes end Harry Maguire og Victor Lindelöf. Han elsker en-mod-en-situationer, for han ved, han kan slå dem, siger Paul Scholes til BT Sport.
 
– Det er meget lig det samme, som Rio plejede at gøre, og også Jaap Stam. Det giver noget rum til resten af holdet, der kan koncentrere sig om det offensive spil, fordi man ved, man har en center-half, der kan forsvare. Og også hele dagen lang, hvis der skulle blive brug for det, uddyber United-legenden.
 
Den blot 22-årige Upamecano imponerede i sidste sæson, og er også startet strålende i denne sæson. Men i midtugens Champions League-kamp mod selvsamme Manchester United gik det galt.
 
Særligt Marcus Rashford var i hopla den aften, hvor det lykkedes ham at nette et hurtigt hattrick mod et overrumplet Leipzig-mandskab.
Annonce