Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel Senior: United skulle aldrig have fyret Moyes

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
11.02.2019 Kl. 12:33
Peter Schmeichel mener ikke, at hans gamle klub gjorde det rette, da man fyrede David Moyes efter blot syv måneder.

Det ville aldrig blive nogen nem opgave at skulle erstatte Sir Alex Ferguson på Old Trafford, og David Moyes havde fortjent mere tid i trænersædet for The Red Devils.  Det fortalte Peter Schmeichel, der var i BeIN Sport-studiet søndag.

– Hvis Manchester United burde fortryde noget, er det, at man kun gav David Moyes syv måneder. Vi skulle have givet ham mere tid og accepteret, at resultaterne ikke var som ønsket, og at spillestilen var anderledes, sagde den tidligere Manchester United-målmand.

Moyes blev fyret i 2014 og efterlod et Manchester United-mandskab, der lå på syvendepladsen i tabellen med hele 15 point op til Arsenal på fjerdepladsen. Schmeichel er dog overbevist om, at Moyes var vokset med rollen, havde han fået mere tid.

– Jeg tror, han havde vokset sig mere ind i rollen. Han har personligheden og forståelsen. Han havde så meget at lære, men ingen at lære det fra, mener Schmeichel.

– Han blev overladt til sig selv og måtte køre hele fodbolddelen alene. Set fra klubbens perspektiv skulle vi aldrig have fyret ham. 

 

 

Annonce