Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel er sikker: "Liverpool-mål skulle være annulleret"

Af Jeppe Augustsen
03.09.2023 Kl. 16:06
Peter Schmeichel mener, at Liverpools første mål skulle være annulleret.

Liverpool vandt i dag sikkert 3-0 hjemme over Aston Villa.

Dominik Szoboszlai gjorde det til 1-0 efter få minutters spil og scorede sit første mål i Liverpool-trøjen. 

Men ifølge Peter Schmeichel burde målet været annulleret.

 

Den danske målmand mener, at Mohamed Salah blokerede Emiliano Martinez' syn, der forhindrede ham i at se bolden. 

– Salah er i Martinez' synsfelt. For at kunne se bolden skal han faktisk gå til den anden side, end der hvor bolden kommer fra. Jeg forstår ikke, hvorfor det ikke blev annulleret, lød det fra Peter Schmeichel i Premier Leagues studie ifølge Liverpool Echo.

Den tidligere Premier League-dommer, Dermot Gallagher, var også i studiet, og han forklarede danskeren:

– Det er det, som de har arbejdet på denne sæson. Kan målmanden se afslutningen? Ja. Bevæger Salah sig mod bolden eller er han tæt på? Nej. De føler, at afslutningen er i det lange hjørne, og målmanden ikke kan redde den. Det er den udøvelse, som de har anvendt i denne sæson. Det så man også tidligere på sæsonen i kampen mellem Wolverhampton og Brighton, hvor Estupinan scorede. Welbeck stod i en offside-position, men målet blev givet. 

Herefter sagde Peter Schmeichel:

– Jeg er ked af det, Dermot, men det er ikke det samme. Det er en anden situation. Det er meget klart, at han ikke kan se bolden. Du snakker om udøvelse, men det vigtige ord er regler. Det er tydeligt, at Salah forhindrede hans (Martinez, red.) syn, lød det fra Schmeichel. 

Ifølge Liverpool Echo var målet igennem et VAR-tjek, men efter kort tid blev der dømt mål.

Se målet øverst i artiklen.


TOPHISTORIER LIGE NU

Annonce