Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Schmeichel brokker sig til FIFA inden kamp: Her er forklaringen

Af Emil Plovgaard
30.11.2022 Kl. 14:18
Kasper Schmeichel er utilfreds med noget i opvarmningen.

Kasper Schmeichel skal i aktion i det danske bur i kampen mod Australien, der sparkes i gang klokken 16.

Inden kampstart, er den 36-årige keeper dog frustreret.

Det skyldes det meget omtalte lysshow, der kører under opvarmningen.

Lysshowet er absolut ikke for epileptikere, og det er også generende for målmændene, der står i en lille kreds og varmer op.

I den forbindelse har han klaget sin nød til en FIFA-ansvarlig, mens han slår ud med armene, beretter TV 2 SPORT.

Kasper Schmeichel spiller i dag sin A-landskamp nummer 89, og det er en særdeles vigtig en af slagsen. Det kræver nemlig en dansk sejr mod Australien, hvis vi skal have forhåbninger om en ottendedelsfinale.

Men selv det kan vise sig ikke at blive nok, hvis Tunesien vinder med mere over Frankrig, end hvad Danmark vinder med over Australien.

Annonce