Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Savage: Manchester City kan gå ubesejret gennem sæsonen

Af Pelle Rigtrup
08.12.2018 Kl. 09:28
Manchester City har endnu ikke tabt i denne sæson, og ifølge den tidligere Premier League-spiller Robbie Savage kan Pep Guardiolas tropper sagtens gå ubesejret gennem sæsonen.

Manchester City har endnu engang vist klassen i denne Premier League-sæson, hvor de efter 15 spillerunder fortsat ikke har tabt en kamp. 

I den forgangne sæson blev det kun til to nederlag for Pep Guardiolas tropper, men ifølge den tidligere Premier League-spiller Robbie Savage kan de lyseblå fra Manchester sagtens overgå den præstation i denne sæson. 

Faktisk mener Savage, at City er i stand til at matche Arsenals berømte Invincibles-hold, der i 2003/04-sæsonen ikke tabte én eneste kamp: 

– Hvis du undgår at tabe til Chelsea i dag, så er jeg sikker på, at de kan gå ubesejret gennem sæsonen, ligesom Arsenal gjorde under Arsene Wenger i 2003/04, skriver Savage i en klumme i Daily Mirror. 

– Kan de slippe fra Stamford Bridge uden at tabe, er der ikke andre kampe, hvor jeg kan se dem ende med at tabe. 

Manchester City har vundet de seneste tre indbyrdes opgør mod Chelsea, og Guardiolas tropper er da også favoritter i aftenens opgør, selvom Chelsea normalvis ikke mister mange point hjemme på Stamford Bridge. 

Annonce