Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri: Planen røg i vasken efter få minutter

Af Rasmus Bendrup
10.02.2019 Kl. 18:52
Maurizio Sarri mener, at Chelseas plan fejlede allerede kort inde i kampen.

Maurizio Sarri har netop givet sit første interview ovenpå dagens nederlag til Manchester City, som vandt med 6-0.

Her forsikrer italieneren om, at han havde en god fornemmelse inden kampen, men at holdets plan røg i vasken hurtigt.

– Jeg synes, at vi lavede mange fejl imod den forkerte modstander. Vi havde en plan, men den fejlede allerede tidligt i kampen. Vi har et problem på udebane, og vi skal forstå, at vi altid skal fortsætte med at spille. Både efter positive og negative situationer, lyder det fra Sarri efter kampen.

Adspurgt om fremtiden i klubben, så siger Sarri, at det ville være naturligt, hvis der var spekulationer om hans fremtid.

– Jeg ved ikke, hvad der skal ske. Jeg tror, at det er normalt, at der kommer spekulationer, for hvis der skal ændres noget, så skal der ændres noget, men jeg har ingen idé lige nu, lyder det fra Sarri.

Maurizio Sarri kom til klubben fra Napoli i sommer, og har tidligere sagt, at han ikke kan motivere sine spillere. 

Annonce