Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri langer ud efter sine "over-selvsikre" spillere

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2018 Kl. 08:21
Chelsea-træneren er bekymret efter Chelseas choknederlag til Wolves onsdag.

Chelsea tabte onsdag terræn i topstriden, da The Blues tabte 2-1 til Wolves og nu befinder sig 10 point efter Manchester City på tabellens førsteplads.

Netop City besøger lørdag Stamford Bridge,  og Sarri håber på, at onsdagens nederlag vil ruske lidt i Chelsea-spillerne, som er blevet for selvtilfredse.

– Efter Wolves-kampen er vi mindre selvsikre, men det er måske bedre, for nogle gange viser spillerne mig, at de har for meget selvtillid, sagde Chelsea-træneren efter nederlaget.

– Jeg er bekymret.  Ikke for resultatet, men på grund af det faktum, at efter vi lod det første mål gå ind, reagerede vi dårligt. Det er jeg mere bekymret for end resultatet.

Det startede ellers fint for Chelsea, som lidt heldigt bragte sig i front, da Ruben Loftus-Cheek så sit skud fra kanten af feltet rettet af, hvilket tog fusen på Rui Patricio på stregen.

I anden halvleg fik Raul Jimenez og Diogo Jota dog sikret sejren, og særligt Wolves' første mål sænkede Chelsea, mener Sarri.

– Vi spillede godt i 55 minutter.  Efter målet til 1-1,  som var et uheld, for vi var i kontrol af kampen, blev vi pludseligt til et andet hold uden den rette distance og uden vores vanlige form for fodbold, udtalte Sarri.

– Jeg ved ikke hvorfor. Jeg tror ikke, det skyldtes mine ændringer, men på grund af holdets mentalitet. 

Annonce