Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri erkender: Morata er mentalt skrøbelig

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.12.2018 Kl. 09:56
Alvaro Morata vækker minder om italienske Riccardo Saponara, hvis mentalitet lagde en dæmper på hans potentiale, mener Maurizio Sarri.

Chelsea-træneren har sammenlignet den evigt-kritiserede Alvaro Morata med sin tidligere Empoli-spiller Riccardo Saponara, fordi spanierens mentale skrøbelighed hindrer hans naturlige talent.

Livet som Chelsea-spiller har været op og ned for Alvaro Morata,  selvom nedturene har været flest.  Denne sæson så det kortvarigt ud som om, han var ved at finde målformen for The Blues, men angriberens målnæse ser ud til at være forduftet igen.

Det vækker minder hos Maurizio Sarri om hans tidligere spiller Riccardo Saponara, hvis karriere heller aldrig har nået de højder, som man forventede, den ville nå.

– Det er svært. I Empoli havde jeg en vidunderlig spiller, Riccardo Saponara, som vi solgte til AC Milan. Han var blandt de bedste spillere, jeg nogensinde har set, men han var mentalt skrøbelig, fortæller Sarri ifølge FourFourTwo og refererer til situationen med Morata.

– Alvaro har scoret fire mål i sine sidste seks kampe, så jeg kan ikke se det store problem. Jeg håber, der kommer flere denne sæson, men jeg forsøger at snakke med ham hver uge, men på banen er han alene, og i øjeblikket spiller han ikke op til sit fulde potentiale. Det er en udfordring. 

 

Annonce