Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri ansat i ny topklub: Vil hente Loftus-Cheek til Serie A

Af Emil Eire Frerk Olsen
08.06.2021 Kl. 20:30
Maurizio Sarri er millimeter fra at overtage det ledige sæde i Lazio, og han har angiveligt allerede sommerens transferønske klar.

Velinformerede Nicolo Schira har netop bekræftet, at aftalen mellem Sarri og den italienske hovedstadsklub Lazio allerede er på plads, hvilket muligvis får Premier League relevans.

Ud over, at Sarri har en forholdsvist larmende fortid i Chelsea, så har italieneren nemlig også kig på en af sine tidligere spillere fra sine dage på Stamford Bridge.

Det drejer sig om midtbanespilleren Ruben Loftus-Cheek, der netop er vendt tilbage til Chelsea efter et middelmådigt lejeophold hos Fulham.

Sarri kan dog godt huske Loftus-Cheek fra sin tid i England, hvor italieneren var yderst begejstret over den komplette midtbanespiller, der aldrig rigtig har formået at slå til på den store scene.

Engelske Football 365 erfarer i dag via 'italienske rapporter', at Sarri har Loftus-Cheek som førsteprioritet i Lazio, når han drager til Rom, hvilket kan realisere et interessant skifte for alle parter.

Dog vil dette være ærgerligt for en del Chelsea fans, der føler, at han ligesom stadig har noget uforløst potentiale at bevise.

25 årige Loftus-Cheek har dog kontraktudløb i 2024, hvorfor prisen stadig vil være et emne, der kan komme i mellem Lazio og Chelsea.

Annonce