Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sarri åben for Terry-retur - I trænerrolle

Af Søren Nørgaard
15.09.2018 Kl. 07:59
Maurizio Sarri er åben for at hente John Terry retur til Chelsea i en trænerrolle og afslører, at parterne har talt sammen.

Den tidligere Chelsea-anfører John Terry forlod Aston Villa denne sommer, men har endnu ikke besluttet sig for, hvor fodboldfremtiden skal fortsætte. Senest offentliggjorde den 37-årige englænder på Instagram, at han havde afvist et tilbud fra russiske Spartak Moskva.

Forud for weekendens kampe i Premier League har Chelsea-manager Maurizio Sarri afsløret, at han har talt med den engelske forsvarsspiller:

– Sidst vi snakkede sammen, ønskede han at spille endnu en sæson. Jeg kender ikke hans situation nu, det er trods alt en uge siden, sagde italieneren på pressemødet.

Efterfølgende blev han spurgt ind til, om John Terry kunne være en mulighed i Chelsea – enten som spiller eller i trænerstaben:

– Chelsea er hans hjem, så selvfølgelig kunne det være en mulighed. Det skulle være i en trænerrolle, hvor han kan hjælpe og vejlede de yngre spillere på holdet, slutter Maurizio Sarri.

Annonce