Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Santo inden United-opgør: Vi vil skabe en identitet

Af Simon Jensen
17.08.2019 Kl. 09:32
Wolverhampton hjemførte i sidste sæson en flot syvendeplads i Premier League-tabellen, og i denne sæson sigter Wolves-træner Nuno Santo mod at nå samme højder.

Wolverhampton lagde fint fra land i den nye Premier League-sæson, da de på udebane hentede 0-0 med hjem fra Leicester – endda i et opgør hvor gæsterne fik et mål annulleret via VAR-systemet. 

Mandag aften tager Wolverhampton så hul på deres første af i alt 19 hjemmekampe i Premier League-sæsonen. Den står mod ingen ringere end de mangedobbelte mestre fra Manchester United, der tilmed kickstartede deres sæson med en 4-0-sejr over Chelsea. 

– Vi ved, at vi står over for en meget svær modstander med fantastiske spillere over hele linjen. Men vi er klar til at konkurrere – vi er klar til at spille, konstaterer Nuno Santo ifølge Shropshire Star og fortsætter: 

– Vi er i gang med en opbygningsproces – vi skal være én klub med én idé og én identitet. Vi vil gerne skabe vores egen identitet, og det er en større proces. 

Det er mandag aften klokken 21:00, at Wolverhampton tager imod Manchester United på Molineux. 

Annonce