Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sancho til United: Er allerede venner med truppen - gamer dagligt med en håndfuld

Af Emil Eire Frerk Olsen
04.08.2020 Kl. 12:40
Den engelske guldfugl Jadon Sancho virker som en spiller, der ville trives socialt i Manchester United.

'Jadon Sancho til Manchester United' har været råbt og skreget om kap mellem samtlige fodboldmedier over sommeren, hvor meget lidt konkret nyt er kommet frem.

Nu begynder forhandlingsbordet så langsomt at give lyd fra sig, mens et interview med United-spilleren Jesse Lingard sideløbende har skabt røre i sagaen omkring kæmpetalentet Sancho, der pludselig virker mere og mere sandsynligt at trække en United-trøje over skuldrene i fremtiden.

Dette tolkes, efter Lingard har afsløret overfor mediet Sport, at United-truppen ofte spiller PS4-spillet Call of Duty sammen, hvor den eneste spiller undenfor United-truppen, der er en del af online-fællesskabet, er Jadon Sancho.

– Vi er forholdsvist mange (der spiller Call of Duty sammen red.) for at være ærlig, indledte Lingard.

– Rashford, Williams, Pogba og også Jadon Sancho. Jeg spiller også hver dag med Daniel James, så ja, der er en del af os, der spiller spillet regelmæssigt.

Seneste forlydener er, at Sancho er i gang med at forhandle en fem-årig kontrakt med Manchester United, hvilket erfares af Sky Sports.

Annonce