Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sánchez skal sælges: United er begyndt at lede efter købere

Af Morten Bruun Jørgensen
10.02.2020 Kl. 12:34
Manchester United er begyndt at lede efter klubber, der vil købe Alexis Sánchez til sommer, lyder meldingen i dag fra lokalavis.

– Klubben ønsker ikke at miste sine bedste spillere, og Alexis kommer tilbage til sommer og beviser sit værd.

Sådan sagde Ole Gunnar Solskjær i slutningen af januar, men det er nu ikke sikkert, at Alexis Sánchez overhovedet får muligheden for at bevise, at Manchester United ikke lavede en fejl ved at hente ham i Arsenal for to år siden.

For Manchester Evening News rapporterer i dag, at De Røde Djævle er begyndt at lede efter mulige købere til den chilenske landsholdsspiller.

Alexis Sánchez har kontrakt med Manchester United frem til sommeren 2022, og i øjeblikket betaler Inter en tredjedel af den løn, der løber op i £400.000 netto om ugen.

Inter har ikke en købsoption i lejeaftalen, men Manchester United håber altså, at Sánchez’ præstationer for Serie A’s nuværende førerhold vil føre til interesse fra klubber, der ønsker at købe ham fri af kontrakten med den engelske storklub.

Annonce