Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sanchez afslører: Dette brød jeg mig virkeligt ikke om ved Mourinho

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.05.2020 Kl. 09:48
Alexis Sanchez har ikke lutter rosende ord tilovers for José Mourinho.

José Mourinho smadrede Alexis Sanchez' og andre Manchester United-spilleres selvtillid, fortæller den chilenske angriber, som fortsat er udlejet til Inter Milan.

Sanchez bliver efter skiftet fra Arsenal betragtet som det måske største flop i Manchester Uniteds lange historie, men ifølge hovedpersonen selv skyldes det blandt andet Mourinho, som blev fyret forrige december.

– I truppen var der en følelse af, at man var på holdet det ene øjeblik, men af det næste. Nogle gange spillede jeg, så gjorde jeg ikke, og som spiller mister man selvtillid. Alle mistede deres selvtillid, fortæller Sanchez til BBC.

– Der blev skabt en atmosfære, som ikke var sund.  Jeg kunne spille og score et mål, hvorefter han ville skifte mig ud. Jeg kunne sige:  "Jeg elsker fodbold. Jeg har spillet, siden jeg var fem, og hvis du tager bolden fra mig, mister jeg min glæde".

Ole Gunnar Solskjær har dog ikke haft meget mere tålmodighed med Sanchez, som fortsat ventes forsøgt solgt til sommer, selvom det er tvivlsomt, hvorvidt nogen klub er i stand til at betale hans enorme hyre.

Inter skulle ikke være interesseret i at forlænge med chileneren.

 

Annonce