Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sammenlignes med Zlatan: Chelsea jagter ung svensker

Af Pelle Rigtrup
14.04.2019 Kl. 08:57
Chelsea har ifølge Daily Mirror rettet blikket mod den Alexander Isak, der bliver kaldt den nye Zlatan Ibrahimovic.

Med 11 mål i 11 kampe har 19-årige Alexander Isak været flyvende, siden han i januar blev udlejet fra Borussia Dortmund til hollandske Willem II, og de gode præstationer er ikke gået ubemærket hen. 

Ifølge Daily Mirror havde Chelsea i går scouts til stede for at overvære svenskeren i aktion mod Ajax, og med et enkelt mål gjorde han sit for at vise sig godt frem. 

Isaks højde og spillestil har fået folk til at sammenligne ham med den svenske legende Zlatan Ibrahimovic, og han var da også på blokken i Real Madrid, inden han i 2017 skiftede til Dortmund for £14 mio. 

Tiden i Tyskland bød dog ikke på meget spilletid for den unge svensker, der til sommer måske kan tage turen til Chelsea, som leder med lys og lygte efter en ung angriber. 

The Blues er dog ikke alene om interessen, da Real Madrid fortsat har et godt øje til ham. 

Annonce