Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Samlet pris på 1,6 milliarder: Disse 5 transfers kan falde på plads i denne uge

Af Jeppe Augustsen
03.08.2020 Kl. 18:12
Fem store transfers ser ud til at blive en realitet i denne uge.

Transfervinduet er åbent i Premier League, og denne uge ser det ud til, at vi kan forvente nogle store transfer. 

Vi kigger nærmere på fem store handler, der forventes at komme på plads i denne uge:

Jadon Sancho – fra Dortmund til Manchester United

Det tyder på, at der er et gennembrud i forhandlingerne mellem de to klubber, og med Dortmunds deadline på den 10. august skal det falde på plads i denne uge. The Independent og journalisten, Jan Aage Fjortoft, beretter denne mandag eftermiddag, at et skifte i denne uge er meget sandsynligt. 

Forventet pris: Ca. 895 millioner kroner

Nathan Aké – fra Bourmemouth til Manchester City

I sidste uge meldte adskillige medier, at Manchester City havde fået et bud accepteret på midtstopperen, og der er stor sandsynlighed for, at alt det praktiske skal ordnes i denne uge. Vi ser formentlig en præsentation i slutningen af ugen. 

Forventet pris: Ca. 340 millioner kroner

Ferran Torres – fra Valencia til Manchester City

Prisen mellem de to klubber skulle være på plads, og flere medier – heriblandt L'Equipe – beretter i dag, at kantspilleren rejser til det engelske i morgen (tirsdag) for at gennemføre sit skifte til Etihad Stadium.

Forventet pris: Ca. 200 millioner kroner

Alexis Sanchez – fra Manchester United til Inter Milan

Inter Milan har inkluderet ham i deres trup til Europa League, og derfor bliver handlen med stor sandsynlighed en realitet i denne uge. De seneste meldinger tyder også på, at det kun er de små detaljer, der mangler at komme på plads.

Forventet pris: Ca. 111 millioner kroner 

Opdatering: De seneste troværdige meldinger lyder på, at Inter Milan betaler 0 kroner for chileneren – læs mere om det her!

Mohammed Salisu – fra Real Valladolid til Southampton

Det er formentlig ikke en spiller, de fleste kender til, men om ikke andet er midtstopperen fra Valladolid tæt på et skifte. Football Insider erfarer, at han allerede har gennemført sit lægetjek.

Forventet pris: Ca. 90 millioner kroner

Annonce