Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salahs agent med kryptisk tweet: Sætter han punktum for Liverpool-karrieren?

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
05.03.2021 Kl. 15:00
Liverpool-stjernens agent reagerede på Jürgen Klopps beslutning om at udskifte sin topscorer.

Efterfølgende har Jürgen Klopp forklaret, at Mohamed Salah så træt ud, men det var tydeligvis ikke en tilfreds egypter, som efter 61 minutters spil blev udskiftet i torsdagens nederlag til Chelsea.

Liverpool-stjernens agent Ramy Abbas Issa forstod tydeligvis heller ikke beslutningen om at udskifte den mest scorende spiller i Premier League, og på sin Twitter-profil reagerede han ganske kort ved at sætte en enkelt punktum, som I kan se herunder.

Nu bruges et punktum typisk til at indikere afslutningen på noget, så det er klart, at agentens tweet har affødt en deal reaktioner på det sociale medie. Miguel Delaney, der er fodboldredaktør for The Independent, tolkede det i hvert fald som om, at agenten lagde op til, at Salah nu vil væk fra Liverpool.

Men samtidigt har Delaney svært ved at se det ske. Før jul valgte Salah at stille op til interview med spanske AS, hvori han fortalte, at man aldrig kunne sige aldrig til en mulig transfer til Real Madrid eller FC Barcelona. Men som Delaney også påpeger, at begge de spanske giganter presset rent økonomisk lige nu, så de vil næppe være i stand til at kunne signe Salah.

I praksis er der formentlig ingen klubber i verden lige nu, som kan.

 

Annonce