Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah kåret til årets afrikanske fodboldspiller for andet år i træk

Af Redaktionen
08.01.2019 Kl. 20:58
Liverpools målmaskine er tirsdag aften blev kåret til årets afrikanske fodboldspiller i 2018 af CAF, det afrikanske fodboldforbund.

Mohamed Salah har haft et forrygende 2018, hvor egypteren scorede 37 mål og lavede 19 assists i sine 50 kampe for Liverpool. Derudover scorede han to mål for Egypten ved VM i Rusland.

Liverpools superstjerne blev anerkendt for sine flotte bedrifter, da han for andet år i træk blev kåret som den bedste mandlige afrikanske fodboldspiller i 2018 ved en ceremoni tirsdag aften.

Prisen uddeles hvert år af CAF, det afrikanske fodboldforbund.

Udover Salah blev også flere spillere i Premier League anerkendt for deres form og talent.  Tottenhams Serge Aurier, Manchester Uniteds Eric Bailly, Liverpools Naby Keita og Mané, Manchester Citys Riyad Mahrez og Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang modtog således også hæder, da de alle blev udtaget til årets hold med afrikanske spillere.

 

Annonce