Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Salah-chok: Liverpool træffer afgørende beslutning

Af Morten Jørgensen
07.12.2025 Kl. 20:59

Den sportslige ledelse hos Liverpool har nu truffet en afgørende beslutning angående Arne Slot og hollænderens fremtid i klubben. 

På baggrund af de seneste mange resultater er cheftræneren kommet under et vældig stort pres, og det blev ikke mindre efter Mohamed Salahs vilde interview lørdag aften. 

Her langede Liverpools største stjerne blandt andet ud efter Arne Slot, og nu er der blevet truffet en afgørende beslutning. 

Det er mediet talkSPORT, som kan fortælle, at den hollandske cheftræner fortsat har den fulde opbakning blandt bestyrelsen på trods af Mohamed Salahs heftige kritik. 

Stor tvivl om Salah-fremtid

Til gengæld rapporterer mediet, at der er stor tvivl om, hvorvidt egypteren vil rejse med til Milano sammen med holdkammeraterne til tirsdagens Champions League-kamp mod Inter. 

Det er også uvist, hvorvidt han kommer til at blive involveret i den kommende Premier League-kamp på lørdag mod Brighton. Herefter rejser han til Africa Cup of Nations med det egyptiske landshold. 

I de seneste tre Liverpool-kampe er Mohamed Salah startet på bænken, og det er noget, som han aldrig har prøvet tidligere i sin karriere hos den engelske storklub. 

Han er noteret for fem mål og tre assists i 19 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. 

Her kan du læse vores bud på tre mulige afløsere for Mohamed Salah i Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce