Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sala-betaling skal være kontraktuelt forpligtigende: Vi er en ærefuld klub

Af Kalle Thue Gregersen
12.02.2019 Kl. 17:05
Cardiffs formand, Mehmet Dalman, fortæller, at klubben har tænkt sig at betale Nantes, hvis de har en kontraktuel forpligtigelse. Premier League-klubben vil dog gerne til bunds i sagen, før de gør noget.

I sidste uge blev det slået fast, at det var Emiliano Salas lig, der blev bjærget fra havbunden i Den Engelske Kanal. 

Nantes mangler stadig at få betalingen for transferen, og den franske klub truer Cardiff med at hive dem i retten, hvis ikke de betaler til tiden. Cardiff-formanden, Mehmet Dalman, bekræfter, at det er tilfældet, men Premier League-klubben vil gerne have en afklaring på ulykken, før de betaler.

– Vi vil selvfølgelig betale, hvis vi er kontraktuelt forpligtiget. Vi er en ærefuld klub. Hvis vi ikke er forpligtiget – og der er nogen skævheder i det – vil jeg som formand og beskytter for klubben kigge nærmere på det. Det er det, vi er i gang med, fortæller Dalman ifølge BBC

– Vi er stadig i gang med at indsamle information, og den proces fortsætter. Når vi har nået et punkt, hvor vi har nok information, er jeg sikker på, at vi vil sætte os ned med Nantes og komme videre. Nantes har efterspurgt, hvad de opfatter som deres penge, og der en igangværende proces hos Nantes.

– Vi mener ikke, at vi er enige i Nantes fremgangsmåde, når man tager den ekstraordinære begivenhed og de tragiske omgivelser i betragtning. Vi laver ikke nogen positive eller negative udmeldninger. 

– Vi siger det ganske simpelt; forstå venligst, at der er nogle spørgsmål, som er nødt til at blive besvaret, og det er vi ved at undersøge. 

 

Annonce